LIVE-FOREDRAG inkl. VIDEOKURSER. E-learning i anerkendende kommunikation.
Denne pakke med e-learning i anerkendende kommunikation er særligt udviklet til pædagogiske personalegrupper, eller alle “varme hænder”. Du får et LIVE FOREDRAG, hvor jeg præsenterer de 3 principper i anerkendende kommunikation, fra min bog Anerkendende Kommunikation – med empatien som vejviser. Vi diskuterer og reflekterer sammen over, hvordan de passer og kan bruges i jeres verden.
Efterfølgende har I adgang til enten 2 eller 4 VIDEOKURSER efter eget valg. Med disse pakker sparer I op til 3.500 kr. ift at købe foredrag og videokurser separat. Se yderligere om priser i menupunktet “Priser” i øverste højre hjørne her på siden.
I videokurserne uddyber jeg, hvordan redskaberne kan bruges i de forskellige sammenhænge, som de enkelte kurser omhandler. I arbejder med cases fra jeres dagligdag i de øvelser, der er inkluderet i kurserne. Kurserne er designet til, at I sidder sammen i personalegruppen og ser dem, så I kan tale sammen og reflektere med hinanden undervejs.
Emnerne for de 4 kurser er: (klik på billederne til højre for uddybende beskrivelse af indholdet i de enkelte kurser):
- Anerkendende Kommunikation i personalesamarbejdet
- Den svære Forældresamtale
- Sig nej og sæt grænser – på en anerkendende måde
- Anerkendelse eller Ros – en lille men vigtig forskel
Hvordan foregår e-learning i anerkendende kommunikation?
Kurserne kommer hele vejen rundt i den pædagogiske kommunikations-palet: kommunikationen med kolleger, med forældre/pårørende og med børn/unge/brugere/borgere.
Videokurserne er udviklet til, at I sidder sammen som personale gruppe og ser videoerne. Her underviser jeg i principperne og uddyber det, som I fik præsenteret i det indledende foredrag. I stopper videoen undervejs, når jeg forslår det – eller når I selv føler, det er det rigtige tidspunkt – og taler med hinanden om de præsenterede tanker.
- Hvad sætter de i gang i jer?
- Hvordan passer det med jeres opfattelse af anerkendelse?
- Hvordan kan I bruge det i jeres praksis?
Der er inkluderet 2-4 øvelser i hvert kursus, hvor I også stopper videoen og arbejder med en situation fra hverdagen. Først arbejder I individuelt med en selvvalgt case, derefter går I sammen i mindre grupper og deler jeres udbytte af øvelsen med hinanden. Til sidst deler grupperne med den store gruppe. Alt dette tilpasser I selvfølgelig efter jeres personalegruppes størrelse og sammensætning.
Videokurser inkl. LIVE-foredrag kombinerer det bedste fra den gamle og den nye læringsverden
I pakkerne med videokurser inkl. et LIVE foredrag kombinerer vi det bedste fra den “gamle” og den “nye” læringsverden. I det traditionelle læringsrum kan vi snakke sammen og I kan stille spørgsmål til underviseren (mig). Fordelen ved det er selvfølgelig, at vi kan mærke hinanden og lære af hinandens refleksioner og erfaringer. Ulempen er, at denne type læringsrum er “slut, når det er slut” og ikke kan gentages. Så hvis nogen er syg eller på anden måde fraværende, er det ikke muligt at drage dem ind i det stof, som resten af gruppen har været samlet om. Hertil kommer, at det både mht pris og praktik er en tungere læringsform.
Når vi kombinerer LIVE-foredraget med e-learning i anerkendende kommunikation i form af videokurserne, får du fordelene fra både det traditionelle læringsrum og de nyere e-læringsrum. Videokurserne er jeres til evig eje og kan gentages i det omfang og præcis på den måde, I finder det relevant. De er således altid ved hånden, når I har brug for det. Det kan være, når der kommer nye kolleger, når en kollega har været syg – eller bare hvis I synes, I kan bruge et brush-up.
Selv om det er e-learning, er kurserne er som nævnt udviklet til, at I som personalegruppe sidder sammen og ser dem og undervejs taler og reflekterer over indholdet, ligesom i et traditionelt kursus. På den måde kombinerer vi også det bedste fra den gamle og den nye læringsverden. Ingen sidder alene ved en skærm og skal tilegne sig noget. Men alle er i samspil med hinanden og får det samme input, samtidig med at e-learning fordelene i form af let tilgængelighed, fleksibilitet og lavere pris er inkluderet.
Det er min erfaring, at denne læringsform er velegnet til især pædagogiske personalegrupper, som er vant til at reflektere over egen praksis, både fra uddannelsen og fra det daglige samarbejde.
Læs evt. mere om videokurserne HER
Sådan foregår det, hvis du overvejer at købe pakken
Skriv på info@anerkendendekommunikation.dk eller ring på 26 18 10 36, så vi kan finde ud af, om denne kombination af foredrag og videokurser er noget for dig/jer.
Hvis du beslutter dig for at købe denne pakke med enten 2 eller 4 videokurser plus et LIVE-foredrag, aftaler vi en dato, hvor jeg kommer ud til jer og afholder foredraget. Jeg sender dig en faktura samt link til at downloade videokurserne. Så er I i gang 🙂