Empatisk og Anerkendende Kommunikation i personalesamarbejdet

Hvorfor et kursus i Empatisk og Anerkendende Kommunikation i personalesamarbejdet?

I samarbejdsrelationer er vores indbyrdes kommunikation af særlig stor betydning. Et karakteristisk billede

  • vi tænker mange tanker om, hvorfor vores kolleger handler og mener som de gør
  • vi undrer os over hinandens adfærd og gætter på, hvilke motiver, der kan ligge bag
  • vi undgår at fortælle, hvad vi undrer os over, af frygt for at såre og virke negative
  • vi undlader at stille spørgsmål, da vi er bange for, at vores spørgsmål virker som en skjult kritik

Alt dette dræner både den enkelte og gruppen for energi og er ofte hæmmende for samarbejdet og de indbyrdes relationer.

Når en medarbejdergruppe begynder at træne Empatisk og Anerkendende Kommunikation, vil billedet ofte ændre sig

  • vi bliver tydelige for hinanden som de forskellige mennesker vi er
  • vi får mulighed for at forholde os til hinandens reelle motiver i stedet for at gætte
  • de menneskelige relationer forstærkes
  • en ægte og ærlig dialog går i gang – vi kan diskutere, forhandle, skabe kreative løsninger og løse konflikter på en konstruktiv og respektfuld måde

 

Hvad er indholdet i kurset?

I et kursus, der har til hensigt at styrke samarbejdet i personalegruppen, tager vi altid afsæt i deltagernes konkrete dagligdag, som vi arbejder med ud fra mindst 2 vinkler

  • den værdsættende vinkel, hvor gruppen får mulighed for at blive bevidst om de ressourcer, der ligger i den nuværende praksis.
  • den udviklende vinkel, hvor vi arbejder med de problemstillinger, der virker utilfredsstillende, så gruppen får mulighed for at ændre en ikke-konstruktiv praksis.

Desuden arbejder vi med de 2 hovedaspekter i al kommunikation

  • Hvordan udtrykker jeg mig over for mine kolleger?
  • Hvordan lytter jeg og tager imod det, som mine kolleger udtrykker over for mig

Udover at træne en anden måde at kommunikere på, får deltagerne mulighed for at sætte spot på hverdagens rutiner og samarbejdsmønstre, så de kan blive finjusteret og opkvalificeret, så der opnås en større trivsel for alle.

For en uddybning af, hvordan jeg arbejder med Empatisk og Anerkendende Kommunikation i personalesamarbejdet, kan du evt. læse artiklerne:

 

Hvordan forløber kurset?

Kurset vil forme sig som en vekselvirkning mellem

  • oplæg om Empatisk og Anerkendende Kommunikation. Hvad er det og hvordan gør vi?
  • dialog i det fælles forum
  • gruppeøvelser, hvor deltagerne bruger de nye kommunikative værktøjer på at tale om konkrete situationer fra deres dagligdag
  • opsamling: hvilke ændringer skal vi lave i vores daglige rutiner, så de bliver bedre og mere tilfredsstillende for alle?

 

Praktisk

Hvis kurset virkelig skal gøre en forskel i det daglige samarbejde, er det optimalt at vi mødes 3-4 gange med ca. 1 måneds mellemrum. Det kan være hele kursusdage á 6 timer eller fyraftensmøder á 3-4 timer. Mange vælger en model hvor vi skyder kurset i gang med en hel kursusdag og laver opfølgning på fyraftensmøder de efterfølgende 3-4 måneder.

Det vigtigste er dog, at det passer ind i jeres behov og ønsker, så vi vil altid aftale det konkrete forløb i hvert enkelt tilfælde.

Det er selvfølgelig også muligt at lave en enkeltstående kursusdag, hvis det er det, I foretrækker. Ligesom det er muligt at flere personalegrupper går sammen i et kursusforløb.

Ved meget store grupper vil jeg foreslå, at vi inddrager en ekstra underviser, så vi har mulighed for at komme rundt i grupperne, når der arbejdes med øvelser m.m.

Kontakt mig så vi kan finde ud af, om et kursus i Empatisk og Anerkendende Kommunikation i personalesamarbejdet – eller et helt andet kursus – er noget for jer.

 

Kursussted

Som hovedregel kommer jeg ud til jeres arbejdsplads og afholder kursus, foredrag og coaching/konfliktløsning. Men vi kan selvfølgelig også lave andre aftaler for det praktiske.