Velkommen til åben workshop:
De 3 principper i anerkendende kommunikation
I foråret 2019 kan du komme på åben workshop i anerkendende kommunikation forskellige steder i landet.
Disse workshops afholdes i forbindelse med udgivelse af Ianneia Meldgaards nye bog Anerkendende Kommunikation – med empatien som vejviser.
De 3 principper i anerkendende kommunikation, som også er den røde tråd gennem bogen, er en vejviser til dig, der ønsker at bringe mere empati og anerkendelse ind i din kommunikation med de mennesker, du omgås, privat som professionelt. De viser nye veje at være sammen og kommunikere på. Med børn og unge, med klienter, patienter, kolleger, forældre, pårørende, familie og partner..
De 3 principper tager afsæt i det bedste fra Ikkevoldelig Kommunikation (IVK) og Appreciative Inquiry (AI), og de hjælper os til både at anerkende vores egne behov og værdier og den andens behov og værdier, så anerkendelsen foregår i en sund og autentisk balance.
Både bog og workshop i anerkendende kommunikation henvender sig til alle, der arbejder med – eller bare omgås – mennesker. Pædagoger, lærere, behandlere, terapeuter, ledere, psykologer, socialrådgivere, sundhedsarbejdere, forældre, bedsteforældre – og alle andre.
Den eneste forudsætning for at deltage er, at du er nysgerrig på, hvordan vi opkvalificerer vores samspil, så vi fremelsker det bedste i os selv og hinanden. Og at du ønsker konkrete redskaber til at bringe dette ind i din daglige praksis, både i din egen kommunikation og når du arbejder med at hjælpe og rådgive andre.
Workshop i anerkendende kommunikation foregår i en vekselvirkning mellem oplæg og gruppeøvelser, hvor du og de andre deltagere arbejder med de 3 principper med afsæt i dilemmaer og udfordringer fra egen dagligdag.
Nogle af de centrale spørgsmål, vi kommer ind på i løbet af dagen er:
- Hvorfor er det at møde dig selv med empati en forudsætning for at kunne anerkende andre?
- Hvordan kan du genoprette kontakten til din indre GPS, så du tager ansvar for dit eget stof i samspillet?
- Hvordan kan du hjælpe andre med at genoprette kontakten til deres indre GPS, så deres trivsel og relationer forbedres?
- Hvordan har vi lært den underkendende kommunikationsfælde – og hvordan undgår vi at give den videre?
Du vil få konkrete redskaber i relation til alle spørgsmålene, som du kan bruge til at:
- bringe mere empati og anerkendelse ind i din egen kommunikation
- hjælpe andre med at møde sig selv med mere empati og anerkendelse
- hjælpe andre med at bringe mere empati og anerkendelse ind i deres samspil med andre
Det praktiske omkring
workshop i anerkendende kommunikation
PRIS:
Deltagelse i en workshop koster 2250 kr. og inkluderer fuld forplejning samt et eksemplar af bogen.
TID OG STED:
Odense, 30. april 2019 kl. 9.30-16. UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole
Randers, 2. maj 2019 kl. 9.30-16. VIA University College, Campus Randers
Slagelse, 14. maj 2019 kl. 9.30-16. Professionshøjskolen Absalon, Campus Slagelse
UNDERVISERE:
Ianneia Meldgaard, konsulent og forfatter, anerkendendekommunikation.dk
Berit Mikkelsen, IVK-træner og ekspertlæser på bogen, beritmikkelsen.dk
TILMELDING:
Pladserne på workshop i anerkendende kommunikation
sælges i webshoppen her på siden.
KLIK HERUNDER FOR AT KØBE DIN PLADS:
OBS: Det er ikke længere muligt at købe plads på workshoppen i Randers
OBS: Det er ikke længere muligt at købe plads på workshoppen i Randers
Det er ikke længere muligt at købe plads på workshoppen i Slagelse
HAR DU SPØRGSMÅL?
Skriv til info@anerkendendekommunikation.dk eller ring til Ianneia Meldgaard på 2618 1036.
Tilmeld dig nyhedsbrevet i boksen til højre på denne side,
hvis du vil modtage løbende inspiration om anerkendende kommunikation.
Aktuelle Åbne Workshops
I anderkendende kommunikation